FREMTIDEN MÅ VI STOLE PÅ – HENRY OG DEN KOLDE KRIG
Af Søren Peder Sørensen
ISBN 978-87-972891-1-2
172 sider.
Udgivelse: September 2023
Pris: 249,-
Udgivelsen er støttet af
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
Velux Fonden
Kan hentes som lydbog på eReolen og Saxo.com streamningbibliotek.
VED BESTILLING:
Send en mail til spantola@mail.dk.
Oplys, hvilken bog du ønsker, dit telefonnummer samt om du ønsker bogen signeret. Forsendelse koster 50 kroner. Bogen kan også købes hos din boghandler og på diverse bogportaler.
Det var under Den kolde Krig, med Cubakrisen, mordet på præsident John F. Kennedy i Dallas og Seksdageskrigen i Mellemøsten. Midt i alt dette stod landmanden Henry, der kæmpede med et sortsyn og en frygt for en tredje verdenskrig. Han frygtede det værste. Søster, hans kone, håbede det bedste. Frygten måtte ikke tage overhånd. Frygt ikke, tro kun.
FREMTIDEN MÅ VI STOLE PÅ er en kærlighedshistorie mellem to mennesker, pessimisten og optimisten. Den giver et ærligt, humoristisk og gribende tidsbillede fra 1960´erne set fra Kyvling, en flække, der lå fjernt fra verdens konfliktområder, men alligevel så tæt på, at de nåede helt ind i soveværelset.
Bogen forener et globalt perspektiv med et lokalt landligt og er bygget over en række verdenshistoriske dramaer, som de blev oplevet en bestemt dag, uge eller måned. Men det kunne lige så godt have været i dag, med krigen i Ukraine og frygten for en ny storkrig.